Foredrag og seminarer

- for eksempel:

KISS Konceptet® - et seminar på engelsk eller dansk om at lære dansk

ved direktør Steen Allan Christensen, KISS


- Seminaret vil typisk omfatte dele af nedenstående program.

Målgrupper:  Udenlandske medarbejdere i større virksomheder
Foreninger med fortrinsvis udenlandske medlemmer
Fagfolk inden for danskundervisningen


EN AF forudsætningerne for god dansk kommunikation er en god udtale.  Men de fleste udlændinge kan ikke finde brugbare, specifikke instruktioner, når de vil lære den danske udtale. Derfor prøver de fleste at lytte sig frem til, hvordan de skal forme ordene rigtigt. Det kan de færreste klare, når det drejer sig om dansk – og de har ofte svært ved at forstå hvorfor.

På seminaret gennemgår jeg KISS-konceptets tilgang til dansk udtale og dansk kommunikation – herunder de helt specielle træk ved det danske sprog. Deltagerne får – afhængigt af seminarets karakter – en konkret indføring i, hvad man skal gøre, hvordan man skal gøre det, og hvorfor man skal gøre netop sådan, når man skal forme ordene rigtigt, dvs. jeg præsenterer en række simple og yderst effektive udtaleteknikker.

Jeg forklarer også om rigtige og forkerte sprogvaner og om, hvorfor godt dansk helst skal læres hurtigt.

KISS Konceptets modeller, forklaringer og instruktioner er meget forskellige fra, hvad der tilbydes andres steder, herunder den traditionelle fonetik på universiteter, seminarier og sprogcentre. Derfor kan vi som de eneste tillade os at påstå – underbygget af over 30 års resultater – at den danske udtale ikke er svær at lære.

Afhængigt af målgruppen kan seminaret forme sig som en introduktion til KISS UDTALEKURSUS.


1. De grundliggende elementer og strukturer i den danske udtale:

• Vokaler og konsonanters natur og funktion
• De traditionelt vanskelige konsonanter (fx det bløde d som i gade og r som i rask)
• Sammenhængen mellem vokalerne ud fra deres fysiske ligheder (i-e-æ etc.)
• Det danske stød (stemmens to niveauer)
• Balancen i det enkelte ord
• Sætningsrytmen
• Den systemiske sammenhæng ml. betydning, rytme og stød
• Det specielt danske: hvordan dansk ”narrer” øret hos udlændingen


2. Principperne bag det flydende talesprog, herunder:

• Dansk som telegramsprog (forholdet ml. vigtige og uvigtige ord)
• Dansk som cembalosprog (tonegangen og rytmen i dansk)
• Dansk som sparesprog (sammentrækning af ord, dropning af endelser)
• Dansk som socialsprog (pænt dansk, københavnsk, Dronning Margrethe etc.)
• Dansk som situationssprog (forskel på snakkesprog, mikrofonsprog etc.)
• Dansk som modersmål (danskernes manglende bevidsthed om deres egen udtale)
• Dansk som partnersprog (min mand vil ikke tale dansk med mig!)
• Principperne for lytning til dansk (anderledes end ved andre sprog)


3. Principperne bag KISS Konceptet®, herunder:

• De sproglige vaner
• Forholdet mellem bevidst og ubevidst indlæring
• Meningen med forberedelse
• Meningen med udenadslære
• Meningen med repetition
• Følelsernes rolle ved indlæringen 
• Forholdet mellem teknik og praksis (jf. at lære at spille et musikinstrument)
• Forskellen på at lære viden og at lære færdigheder
• Årsagen til, at godt dansk skal læres hurtigt
• Den vigtigste motivationsfaktor


Kontakt KISS på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Levitra anmeldelser Det har blitt sagt mange gode ting, men ikke en gang de var hyggelig. Levitra vs Viagra gitt kampen startet, men bare kunne ikke bestemme.