Udenlandsk – uden dansk af direktør Steen Allan Christensen

Udenlandsk og uden dansk?
af Steen Allan Christensen 3. sept. 2008
Om kommunikationsvanskeligheder på sygehusene

UGESKRIFT for Læger bragte i 2008/21 en omfattende undersøgelse af udenlandske lægers (UL’s) virke i Danmark. Ud af de læger, sygeplejersker og patienter, der var blevet spurgt, var det især sygeplejerskerne, der pegede på problemer. Og med deres placering midt i feltet – mellem læger og patienter – er de nok værd at lytte til.

Med dette indlæg vil jeg gerne skitsere, hvordan regionerne kan sikre, at såvel de nye udenlandske læger som de nye udenlandske sygeplejersker kan blive velfunge-rende på afdelingerne.

Utilstrækkelige danskkundskaber

Ifølge undersøgelsen udgør utilstrækkelig kommunikation den største udfordring for UL. De kommunikative problemer har desuden indflydelse på bedømmelsen af UL’s faglige kompetencer.

Der er store, sproglige vanskeligheder – ikke hos alle, men hos mange – især set fra patienter og sygeplejersker! Og det påvirker tilliden til den enkelte UL’s kliniske fær-digheder.

En tilsvarende undersøgelse er endnu ikke foretaget vedr. udenlandske sygeplejer-ske, men grundproblemet vil nok være det samme: sproget.

Mangel på tillid

Tilliden er vigtig i det daglige arbejde, både den faglige og den personlige tillid, ikke mindst for patienternes skyld. Og dårligt dansk betyder nu engang – som en under-søgelse på Københavns Universitet har påvist – en automatisk lavere bedømmelse af den pågældendes professionelle niveau. Dårligt dansk er således ikke befordrende for tillid.

Ressourcespild

Dansksproglige problemer betyder bl.a.:

  • De sundhedsfaglige opgaver bliver ikke løst tilfredsstillende (reelt eller som oplevet af patienterne)
  • Afkodningen af patientens beskrivelse af sine symptomer – og dermed valget af et hensigtsmæssigt behandlingsniveau – bliver usikker
  • De 25 % af en læges eller sygeplejerskes forklaringer, som patienten normalt husker, bliver yderligere reduceret
  • Dansk sundhedspersonale skal bruge kostbar tid på at forstå, forklare og kontrollere udenlandsk personale
  • Kendskabet til dansk kultur, dvs. patienternes livssituation, men også hospitalskulturen, forbliver overfladisk
  • Risikoen for, at udenlandske læger og sygeplejersker rejser hjem igen – og at en investering på ca. • mio. kr. er spildt - er væsentligt forøget
  • Den ønskede tilførsel af aflastende personaleressourcer bliver i praksis ikke opfyldt. De danske læger og sygeplejersker må fortsat knokle.
Det haster

Efter strejken 2008, med udsigt til en udgift i milliardklassen til vikarer i 2009 samt med udsigt til en fremtidig mangel på tusindvis af læger og sygeplejersker kan yderligere ansættelse af udenlandsk sundhedspersonale vel ikke gå hurtigt nok! Det var de politiske partier da også helt enige om allerede i sidste år (SYGEPLEJERSKEN 2007/11).

Men der er rift om den veluddannede, udenlandske arbejdskraft. Alene Storbritan-nien har alene i de sidste 2 år fået tilført 1300 østeuropæiske læger. Det er ikke en uudtømmelig ressource. Og der er ved at være mangel på sygeplejersker i fx Tysk-land, Polen og Ungarn (SYGEPLEJERSKEN 2008/11).

Der siges at være mange EU-læger og –sygeplejersker, der gerne vil arbejde i Dan-mark, men det er mere end tvivlsomt, at det vil kunne dække behovet. Og der vil alt andet lige være stor forskel på, hvordan de vil fungere sprogligt.

Det vil givetvis blive vanskeligere og vanskeligere at få kvalificeret personale fra udlandet, især fra det nære udland. Og jo fjernere deres modersmål er fra dansk, desto vigtigere er netop det sproglige. Den tyske regering har her i juli besluttet at åbne for veluddannede udlændinge samt at opkvalificere – bl.a. sprogligt – de allerede ankomne. Også derfor har vi travlt.

Men ført og fremmest må vi naturligvis sikre, at de, der kommer, også bliver velfungerende. Det er jo en forudsætning for fastholdelse, altså for, at de vil blive i Danmark.

Sprogbarrieren kan fjernes!

Kommunikationsproblemerne, som ovennævnte undersøgelse afdækker, er ikke kun af sproglig art, men sprogbarrieren er reel, og den gør samtidig andre proble-mer, fx af kulturel art, vanskeligere at løse.

Veluddannede udlændinge, herunder læger og sygeplejersker fra alle lande, kan imidlertid godt lære fint dansk på kort tid.

Dansk – og det gælder også udtalen – er nemlig ikke svært at lære!

Jo, det er svært at lære dansk gennem øret. Og det er svært at undervise i – fordi vores sprog er meget specielt. Det er hér, så mange er kørt skævt. Men med den rette undervisning er dansk ikke svært.

Så det ikke bare nødvendigt, men også gennemførligt, at regionerne stiller de sam-me høje krav til det dansksproglige som til det sundhedsfaglige - så at det første ikke får lov til at undergrave det andet.

Det kan godt lade sig gøre!

Masser af udlændinge er i tidens løb blevet sendt ud at gå på et brækket ben – dansksprogligt set – og har humpet lige siden.

Men er dette holdbart, når landet har så hårdt brug for en kvalificeret indsats af udenlandsk sundhedspersonale? Bør man ikke i stedet sikre – som forudsætning for, at alle andre tiltag kan lykkes – at det udenlandske sundhedspersonale lærer dansk hurtigt og godt og især med en ordentlig udtale – når det nu beviseligt er muligt? Har det danske sundhedspersonale ikke krav på at blive aflastet af nye kolleger, som er på niveau? Og hvad med patienternes tarv?

Hvis tilførelsen af udenlandsk sundhedspersonale skal fungere efter hensigten, kom-mer man ikke uden om at stille helt andre krav til det danskfaglige end hidtil.

Dette kan godt lade sig gøre. Evalueringer, ISO 9001-certificering, eksamensresulta-ter, fremmødeprocenter, tidsforbrug, officielle ratings, testimonials osv., viser, at det i hvert fald i mange år har kunnet lade sig gøre efter KISS-konceptet. Med KISS-koncep-tet har veluddannede udlændinge i årevis kunnet lære et godt og flydende dansk med en ordentlig udtale på kort tid – normalt på omkring en fjerdedel af den normerede tid.
Så hvorfor ikke bruge dette koncept systematisk over for de nye sygeplejersker og læger?

Krav til dansk

Sundhedsstyrelsen afskaffede i 2002 kravet om danskprøve i forbindelse med dansk autorisation for læger. Situationen kalder imidlertid – nu som dengang – på, at vi skal bevæge os i den stik modsatte retning, både mht. læger og for sygeplejersker. I stedet bør man på det danskfaglige område stille krav om undervisning, resultater, kvalitet og dokumentation. Præcis som ved en medicinsk faglig vurdering.

I praksis afhænger succesen med ansættelse af udenlandsk sundhedspersonale af, at især udtalen kommer ordentligt på plads fra begyndelsen, dvs. inden de forkerte sprogvaner opstår. Ellers ender mange med at tale flydende forkert – hvis de over-hovedet kommer så langt.

Det kan ingen være tjent med. Tænk på tilliden! Hvor en udenlandsk læge trods alt tit har en dansk sygeplejerske som backup, er en udenlandsk sygeplejerske tit alene med patienten. Hvem fejer skårene op?

Indsatsen må styres af regionerne

Hvis regionerne vil se resultater, må de selv stille krav til det danskfaglige og selv følge op på, om kravene bliver opfyldt. Får udlændingene faktisk lært ordentligt dansk? Bliver de ressourcer, som regionerne og sygehusene investerer i udlænding-ene, udnyttet optimalt?

Der er for mig at se kun to muligheder: enten påtager regionerne sig det direkte ansvar for danskundervisningen og dermed for det nye personales danskfærdighed-er. I så fald må danskundervisningen arrangeres i regionsregi. Eller også må regio-nerne stille specifikke krav til rekrutteringsfirmaernes brug af underleverandører til danskundervisningen, evt. ved at udbyde rekruttering og danskundervisning separat. Den nuværende situation kræver simpelt hen nye boller på suppen.

Dansk: kort og godt!

I danskundervisningen skal der naturligvis inddrages andre aspekter end sprog, fx dansk hospitalskultur. Men selve sproget er stadig væk den vigtigste forudsætning for forståelse, deltagelse og tilpasning – dvs. for integrationen og dermed for fast-holdelsen af medarbejderen i Danmark. De nyankomne skulle jo nødig rejse videre til et engelsksproget land.

En model for danskundervisning af nyrekrutterede læger og/eller sygeplejersker kunne fx se således ud (men kan godt koncentreres yderligere):

20 uger med 37 timer om ugen fordelt på undervisning og forberedelse. I Danmark og efter KISS-konceptet.

Efter de 20 uger (4• måned) vil deltagerne kunne tale rimelig godt dansk og være klar til at tage fat på afdelingerne! Med den nødvendige støtte ude på en afdeling vil de kunne starte langt tidligere og evt. kombinere danskkursus og arbejde.

Deres udtale og deres evne til at forstå flydende talesprog vil efter endt under-visning ligge langt over det normale for udlændinge på dette niveau (PD3-niveau, officielt normeret til 30 måneder).

Men først og fremmest vil lægernes/sygeplejerskernes videre sproglige udvikling være sat på ret kurs, fordi deres sproglige uvaner (i forhold til den enkeltes moders-mål) konsekvent er blevet taget i opløbet.

Uanset hvor og hvordan udenlandsk sundhedspersonale bliver rekrutteret, er dansk-færdighederne af helt afgørende betydning for deres integration i det danske sundhedsvæsen. Og for deres øvrige liv i Danmark.

Jeg vil derfor tillade mig at foreslå følgende opskrift:

Opskriften:
  • Regionerne bør selv – samlet – tage hånd om danskundervisningen. Det er en opgave, som bedst kan løses i fællesskab.
  • Hvis rekruttering og danskundervisning udsættes som to forskellige udbud, vil der være en større gennemsigtighed mht. både kvalitet og økonomi.
  • Et attraktivt danskundervisningstilbud vil bidrage til at tiltrække yderligere udenlandsk arbejdskraft.
  • Undervisningen bør af pædagogiske grunde samles på ét sted, i hvert fald i den første del af forløbet. Erfaringsmæssigt har alle ikke lige let ved at lære dansk. Med et større antal kursister vil man kunne gennemføre en hensigts-mæssig niveaudeling og dermed udnytte ressourcerne optimalt.
  • Med undervisningen samlet på et sted vil der kunne etableres netværk af uden-landske læger, hhv. udenlandske sygeplejersker, som vil kunne være til stor støtte for den enkelte i det senere arbejde. Der vil uden tvivl være masser af fælles problemer, og sådanne netværk – fx organiseret af Lægeforeningen og af Dansk Sygeplejeråd - vil kunne bidrage til at fastholde personalet i Danmark.
  • Hvis regionerne vil gå sammen om projektet, vil en sådan undervisning kunne etableres i løbet af ganske få måneder. Dermed vil man have foretaget den bedst mulige sikring af investeringen i udenlandske læger og sygeplejersker.

Levitra anmeldelser Det har blitt sagt mange gode ting, men ikke noe en gang de var hyggelig. Levitra vs Viagra gitt kampen startet, men bare kunne ikke noen bestemme.