Sammenligningens kunst af forstander Steen Allan Christensen

Sammenligningens kunst
Af forstander Steen Allan Christensen, K.I.S.S. Sprogcenter, København
Indlæg i Jyllandsposten 18.10.2005

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har i JP 12/10 svaret på min kritik af deres rapport om effektiviteten på de 49 sprogcentre. Tak for det. Og tak for invitationen til debat om emnet. Debat har der nemlig ikke været meget af i de sidste 30 år. Min egen artikel (Integration – det umuliges kunst JP 1/10) kan evt. genlæses på K.I.S.S.’ hjemmeside.

Min artikel handler mest om, at gode sprogfærdigheder i dansk er en absolut nødvendig, om end ikke tilstrækkelig, forudsætning for integration. Og hvorfor det i et videnssamfund ikke er smart med hovedkulds integration på arbejdsmarkedet, hvor de fleste hurtigt lærer dårligt dansk.

Derfor var AKF’s undersøgelse af danskundervisningen også ventet med spænding. Nu ville der omsider komme fokus på dokumenteret effektivitet. AKF har imidlertid lavet to sideløbende rangordninger af sprogcentrene: den ene efter faktisk progression – dvs. hvor hurtigt kursisterne flytter sig opad fra niveau til niveau – og den anden, hvor der er korrigeret for kursisttype og fremmødeprocent.

Den første rangordning kan jeg ikke have noget imod, eftersom vi er nummer 1 af de 49, men den anden, hvor vi er røget ned på en femteplads, er jeg stærkt utilfreds med. Derfor har jeg sat spørgsmålstegn, ikke ved selve beregningsmetoden, men ved beregningsgrundlaget. Det er ligesom med en computer eller en foodprocessor, undskyld, kødmaskine: outputtet afhænger af inputtet.

Det er inputtet i undersøgelsen, jeg kritiserer, og det forholder AKF sig ikke til i sit svar. Fx er fraværsprocenten lagt ind som en ekstern faktor, som skolen ikke har indflydelse på. Jeg mener fortsat ikke, at vores lave fraværsprocent (i undersøgelsen 7 %, i 2005 foreløbig 6,2 %, over for et landsgennemsnit på 23-25 %) kan trække ned, når man vil undersøge effektivitet med henblik på bench-marking og best practice. Et højt fremmøde er netop et af de sikreste tegn overhovedet på effektiv, givende undervisning og på, at det offentlige får noget for pengene. Det har skolen i høj grad indflydelse på.

Samtidig er en sammenligning af progressionen på sprogcentrene grundlæggende meningsløs, når kriterierne for oprykning er så forskellige på de forskellige skoler. Mange er sikkert bekendt med, at på K.I.S.S. er det forholdsvis langt sværere at rykke op igennem niveauerne, bl.a. fordi vi stiller så store krav til det mundtlige, herunder især til udtalen. Hvis der også skulle korrigeres for det, ville AKF’s speedometer nok gå i stykker.

AKF pointerer i sit svar, at K.I.S.S. har mange kursister med en stærk baggrund. Det er rigtigt, men i forhold til en benchmarkanalyse må man så også spørge: hvorfor det? AKF går ud fra, at vores undervisning er effektiv, fordi vi har stærke kursister. Det forholder sig imidlertid lige omvendt: vi tiltrækker stærke kursister, netop fordi vi har effektiv undervisning. Det er ikke kun samfundet, der vil have noget for pengene – det er sandelig også kursisterne, der vil have noget ud af deres tid og indsats.  I øvrigt har vi 114 forskellige nationaliteter.

Og hvorfra ved AKF, at vi ikke også ville være nr. 1, hvis vi kun havde svagere kursister?

Det er en utaknemmelig opgave, AKF har påtaget sig. Alle involverede parter – lige fra minister over ministerium, kommunalpolitikere, forvaltninger, organisationer, universiteter, sprogcenterledere og lærere til kursister har – forståeligt nok – forskellige interesser og dermed forskellige dagsordener, så hvordan skal AKF kunne udøve den objektivitet, som instituttet givetvis ellers står for? AKF’s benchmarkanalyse demonstrerer med al ønskelig tydelighed nødvendigheden af den omfattende kulegravning af alle sider af danskundervisningsområdet, med inddragelse af et større konsulentfirma, som jeg foreslog i min artikel.

Nu skal AKF lave en ny undersøgelse med nyere tal. Mon den vil korrigere for, at det med det nuværende finansieringssystem nogle steder (fx på K.I.S.S.) gælder om – af økonomiske grunde – at bruge så mange og ikke så få undervisningstimer som muligt per modul, dvs. have lavest mulig progression?

Levitra anmeldelser Det har blitt sagt mange gode ting, men ikke en gang de var hyggelig. Levitra vs Viagra gitt kampen startet, men bare kunne ikke noe bestemme.