Anderledes og effektivt kursus i DANSK UDTALE

Paula, brasiliansk læge i Danmark3 uger - 9 eftermiddage
plus 3 gange personlig sprogcoaching
I alt 36 timer

Paula, brasiliansk læge i Danmark:
”KISS har gjort en betydelig forskel i mit professionelle liv!”

For dig, som kan dansk på samtaleniveau og gerne vil have en bedre udtale. Vi giver en præcis og meget anderledes undervisning i den danske udtale og i at forstå det hurtige, naturlige talesprog - privat og på arbejdspladsen

PRIS: DKK 14.500 ex moms pr. deltager (max 6)
Rabat ved flere fra samme virksomhed

Vedr. tid og sted:
Skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

KISS har igennem årene undervist ca. 35.000 veluddannede udlændinge i dansk.
Referencer: Stort set samtlige større virksomheder i hovedstadsområdet

Hvorfor tage et KISS UDTALEKURSUS

”Hvad er det, du siger?” ”Det forstår jeg ikke lige …” - Udtalen er ofte det svageste led – også for højtuddannede.

Derfor er det vigtigt at få lært udtalen rigtigt fra begyndelsen. Men rigtig mange udlændinge udvikler i stedet forkerte udtalevaner, som sætter sig mere og mere fast, jo mere de taler dansk. Det giver frustrationer og gør det ikke lettere at falde til i Danmark.

For højtuddannede udlændinge er det ellers forbløffende let at lære dansk med en god udtale – vel at mærke med den rigtige instruktion fra begyndelsen. Der er nemlig langt mere system i den danske udtale, end de fleste er klar over. Den danske udtale har en utrolig simpel og logisk struktur. Dette er en del af KISS-konceptet.

Hvis udtalen er kørt skævt, er KISS UDTALEKURSUS det klart bedste bud på en opretning! Og undervisningen kan foregå på din arbejdsplads.

Hvordan fungerer KISS UDTALEKURSUS

KISS arbejder meget konkret med den hurtige, flydende udtaleform. Systemet er logisk og let at lære.

Allerede fra første dag forstår deltagerne, hvordan den danske udtale hænger sammen. De lærer, hvad det er, de skal gøre for at udtale rigtigt, hvordan de skal gøre det, og hvorfor. De lærer teknikkerne og træner de nye sprogvaner.

Motivationen forstærkes gennem de mange aha!-oplevelser igennem forløbet. Typisk kommentar fra kursisterne: ”Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det før?!” – Det er fordi KISS’ viden og ekspertise på dette område er enestående!

Husk venligst:

  1. Mindst 12 års skolegang
  2. Deltagerne kan dansk på samtaleniveau – så at vi kan koncentrere os om udtalen
  3. Deltagerne møder præcis og kommer hver gang
  4. Hjemmearbejde/forberedelse 2-3 timer til hver mødegang

Typisk udbytte af KISS UDTALEKURSUS

  • Kommunikationen med kunder, kolleger og ledelse forbedres
  • Der spares tid omkring forklaringer af arbejdsopgaver
  • Større udbytte ved teamarbejde samt ved efter- og videreuddannelse
  • Medarbejderen føler sig mere inkluderet – også i kantinen
  • Medarbejderen oplever, at virksomheden tager et socialt ansvar
  • Større trivsel giver lavere personaleomsætning